Generativ Engine Optimization
Kan man finde jeres virksomhed på Chat GPT og andre LLM'er?
Verden har ændret sig. Dine kunder bruger ikke længere kun Google, når de leder efter jeres produkter og services, nu spørger de også AI.
Men dukker din virksomhed op som det anbefalede svar eller eksisterer I slet ikke i LLM’ernes bevidsthed?
Traditionel SEO er fortsat vigtig men det er slet ikke længere nok. For at vinde i 2026 skal jeres indhold være optimeret til AI crawlers (Også kendt som GEO – Generative Engine Optimization).
Amplitude hjælper jer med at sikre, at jeres brand, autoritet og services bliver forstået og prioriteret i visninger, når kunderne leder efter jer, af AI platforme som ChatGPT, Claude og Gemini.
Er I klar til den nye søgevirkelighed?
Lad os tage en snak om, hvordan Amplitude fremtidssikrer jeres digitale synlighed.
GEO vs SEO: Hvorfor ændrer søgemarkedet sig?
I over 20 år har opskriften på organisk succes med SEO været simpel: Gør Google glad og du bliver fundet. Vi har lært at optimere til søgemaskiner (SEO) ved at fokusere på søgeord, indhold, links og teknisk SEO. Men vi står nu midt i et kvantespring indenfor den måde, brugerne søger på.
Derfor kan SEO ikke længere stå alene og I har sikkert allerede nu opdaget, at jeres normale trafik fra SEO er gået gevaldigt ned. Det er der en grund til.
Det er særligt, det vi kalder “informationssøgeord” som gav mange kliks, der nu forsvinder, fordi brugeren søger efter informationer og svar på ikke bare Google (Som giver svaret direkte i AI Overview) men også direkte via Chat GPT, Gemini, Claude og hvad man ellers bruger af AI’s.
Derfor er handlingsprægede søgeord som fx “Køb rejse til Thailand” fortsat på Google med kliks, som de plejer, men det er alt fra man starter sin kunde rejse og den information, man måtte søge efter, til man rent faktisk når frem til et handlingspræget søgeord som fx køb.
Lad os forestille os at kunden før søgeordet “Køb rejse til Thailand” på Google, har brugt Chat GPT til at søge efter “Hvilken tid på året bør man besøge Thailand?”, “Hvilke hoteller har både pool, to soveværelser og plads til 5 voksne og 3 børn?” og det er altså de her informationssøgninger, som forsvinder væk fra Googles klassiske SEO (Click & Read) og nu rykker videre til LLM’erne, hvor de får deres svar.
I en nyere analyse så man, at omkring 62% af virksomhederne som lå nr 1 på Google, ikke dukker op på Chat GPT eller andre AI-platforme indenfor samme kategori. Det betyder at der skal en helt anden strategi til, for at sikre jer synlighed i LLM’erne og det er derfor GEO – Generativ Engine Optimization er dukket op.
Konkret eksempel på GEO vs SEO:
SEO: Kampen om den øverste placering

Traditionel SEO handler om at komme op på første plads på side 1 i en Search Engine Result Page (SERP), oftest på Google. Brugeren indtaster et søgeord og Google præsenterer 10 blå links, som ikke er reklamer. Succeskriteriet er klikraten (CTR) til din hjemmeside. Her er du afhængig af, at brugeren selv læser dit indhold for at finde svaret.
GEO: Kampen om at blive “Svaret”

GEO handler i højere grad om at optimere dit indhold til de modeller, der genererer svar direkte til deres brugere. Det er AI platforme såsom ChatGPT, Perplexity, Gemini og Googles egen Search Generative Experience (SGE). Her leder brugeren ikke efter et link, de kan trykke på, men efter en løsning som svar på deres spørgsmål. Hvis en AI model ikke kender din virksomhed eller ikke kan validere din ekspertise (Læs gerne min artikel om E-E-A-T), så bliver du aldrig nævnt i det svar, den giver brugeren.
Hvorfor skal vi arbejde med GEO i 2026?
Skiftet fra SEO mod GEO drives af fire primære faktorer:
Søgeadfærd: Brugerne stiller flere og mere komplekse spørgsmål. Oftest har de en AI installeret, som kender dem og deres præferencer, og i stedet for at søge på fx “bedste digitale konsulent”, så spørger de i stedet for deres Chat GPT om: “Hvilken digital konsulent i København har mest erfaring med AI synlighed for SMV’er?”. AI kan besvare dette præcist, SEO kan kun give dig en liste med 10 klikbare mulighed.
Zero Click Searches: Flere og flere søgninger ender uden et klik. Nogle i branchen kalder dette for “krokodillegabet” og betyder, at visninger stiger men kliks falder. Det skyldes at brugeren nu får sit svar direkte i AI interfacet (Også på Google) og hvis din virksomhed ikke er en del af det svar, er du nu usynlig.
Autoritet frem for volumen: AI-modeller prioriterer citater, kilder, struktureret data og faktuel korrekthed. Hvor man før kunne “snyde” sig til tops med lidt tyndt indhold og mange backlinks, så kræver GEO nu at man har en dyb faglig autoritet og strukturerede data.
Brand mentions: I GEO verdenen er troværdighed og kontekst afgørende. Bliver jeres virksomhed citeret på nettet af eksperter på relevante og stærke domæner? Og hvad siger det samlede internet om jer som virksomhed?
Er SEO så dødt?
Nej, SEO er ikke dødt, men GEO er kommet for at blive. GEO bygger ovenpå fundamentet fra SEO og alle de gængse ranking faktors gælder fortsat, du skal stadig have en hurtig hjemmeside, et teknisk fornuftigt site og godt indhold, men du skal nu også sikre at dit indhold er optimeret til at blive læst og forstået af kunstig intelligens.
Fremtidens vindere er de virksomheder, der formår at være synlige både når kunden leder efter et link på Google og når de beder ChatGPT om svar på spørgsmål.
Års erfaring fra digital marketing
Virksomheder hjulpet
Aktive følgere
Er jeres virksomhed klar til GEO?
Amplitude hjælper jer med at navigere i overgangen fra SEO til GEO. Vi sikrer at jeres brand ikke bare findes på toppen af Google men bliver det svar som AI-platformene giver jeres kunder.
Skal jeg holde dig opdateret på det seneste nye indenfor digital markedsføring?
Skriv dig op til Amplitudes nyhedsbrev.
Ved at trykke tilmeld giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid trække dit samtykke (læs samtykkeerklæring) tilbage. Læs mere om vores privatlivspolitik her.